Historie

Café Grock ligger på Frederiksbergs ældste gade Allégade i en af Frederiksbergs smukke historiske bygninger; det gamle forlystelsessted Lorry. Bygningen stammer fra 1700-tallet og rummer i dag tv-stationen ’Tv2 Lorry’, Jytte Abildstrøms teater ’Riddersalen’ og Café Grock.

 

Café Grock er opkaldt efter den schweiziske klovn ’Grock’, Karl Adrien Wettach (1880 – 1959). Grock var en af datidens mest succesfulde klovne i Europa med en spændende historie, der afspejler sig i stedets indretning og atmosfære, hvilket der bliver værnet om at bevare.